|
|
TJEK DINE VINTERGÆKKER
Sjældne løg af vintergækker kan være en formue værd. I Danmark findes masser af bestande af vintergækker. Måske vokser der glemte sorter eller nye, ukendte krydsninger i din egen haver.
VIDT FORSKELLIGT UDSEENDE
Hvis man tror, at vintergækker er en og samme sag, kan man godt tro om igen.
Der findes mange arter og sorter, som ved nærmere eftersyn er meget forskellige. Bladene kan være brede eller smalle - nogle har dråbeformede blomster, mens andre har kronblade, der strutter som ballarinaskørter.
De fleste har grønne aftegninger på blomsterne, mens nogle få er gule - og så findes der både enkle og fyldte blomster.
KIK BLOMSTERNE GODT EFTER

Man skal helt tæt på, for at se de grønne aftegninger på blomsterne. Også kronbladenes form og løvet kan variere meget.
DEN ALMINDELIGE VINTERGÆK

Den meget almindelige Galanthus nivalis på billedederne herover, ses i masser af haver - både den enkelte og den fyldte. De er begge karakteristiske med et lille omvendt hjerte på den inderste klokke.
Hvis dine vintergækker ser 'anderledes' ud, kan det måske være en sjælden eller ukendt sort.
LØG TIL EN FORMUE
De mest sjældne er efterstræbte samlerobjekter for vintergæk-freaks. Nørderne betaler gerne mindre formuer for sjældne sorter. Det er slet ikke ualmindeligt at skulle af med et par hundrede kr. for et eneste løg. Det dyreste løg skulle efter sigende være et af sorten ’Flacon de Neige’, som i 2008 blev solgt for 265 engelske pund!
Se den tyske webside www.galanthus-online.de. Her han man købe spændende løg, også til overkommelige priser!
TAG PÅ VINTERGÆK-FESTIVAL
Hvis du har fået lyst til at opleve flere vintergækker - og måske selv købe sjældne løg, afholdes der flere festivaler rundt omkring, især i Tyskland, Holland og England.
Herhjemme holder Gartneriet Spiren festival med forskellige løgvækster, her iblandt også vintergækker, 17. - 18. marts.Her er en oversigt over en lang række af de bedste
|